Ramme til plakat: Hvilken størrelse skal du vælge?

Billedvæg i stuen med store rammer til plakater

Ramme til plakat: Hvilken størrelse skal du vælge?

Når vi omgiver os med de billeder, der betyder mest for os, bliver vores hjem til et spejl af livets bedste øjeblikke. Billederne kan placeres skødesløst i vindueskarmen eller samles i en grafisk opsætning over sofaen. Det er ikke så vigtigt. Det vigtige er, at du finder de billeder frem, som gør dig glad.

Men hvordan er det nu med store billeder – eller plakater, vel nærmere – hvor stort kan de printes? Og hvis du gerne vil fremhæve et særligt godt billede ved at forstørre det op, hvordan vælger du så den rette billedramme? Det er gode spørgsmål, og vi vil forsøge at besvare dem herunder, hvor vi tager et kig på de mest populære rammer til plakater. Og husk; det er selvfølgelig ikke kun dine egne billeder, du kan sætte ind i en plakatramme. Det gælder også helt almindelige plakater, du har købt eller fået af en, du holder af.

Populære størrelser af rammer til plakater

De mest almindelige plakatrammer er de store rammer i vores sortiment. Det gælder først og fremmest rammer på 50 x 70 cm samt rammer på 70×100 cm. Men både vores A1 rammer og vores A2 rammer er også populære valg, når det kommer til rammer til plakater.

Hvilken ramme du skal vælge til din plakat, afhænger meget af indretningen derhjemme. Det har også en betydning, hvor rammen skal hænge, og om den skal hænge alene eller sammen med andre rammer. Men inden vi dykker ned i de designmæssige detaljer, gennemgår vi de populære plakatrammer en efter en. Det gør vi, fordi det er et vigtigt valg, du skal træffe. Den rette rammestørrelse spiller nemlig en stor rolle for helheden og det indtryk, din plakat efterlader hos beskueren. En for lille ramme kan få et storslået billede til at føles klemt og forkert. En for stor ramme kan overtage scenen for billedet indeni.

Rammer til plakater 70x100 cm
En skabelon som billedvæg inspiration til hvordan man kan lave en billedvæg med 11 egetræsrammer og familiebilleder

Plakatrammer i størrelsen 50×70 cm

Rammer i størrelsen 50×70 cm er uden tvivl blandt de mest eftertragtede i vores sortiment. Det er en størrelse, der har en særlig plads i mange hjem, fordi den er så alsidig. Den er stor nok til at gøre et indtryk på væggen over din sofa eller i din entré. Men den er samtidig ikke så stor, at den overvælder rummet. Kort sagt er det en størrelse, der ofte rammer plet.

Hvorfor er 50×70 cm sådan en hit, tænker du måske. Men det er ret enkelt: fordi størrelsen passer perfekt til både fotografier og kunstplakater. Den er stor nok til at fange detaljerne og farverne i dit yndlingsbillede, og den er samtidig ideel til at bringe et strejf af personlighed ind i rummet uden at tage for meget opmærksomhed fra resten af din indretning. Den fylder nemlig ikke så meget endda.

Forestil dig for eksempel en stue, hvor en 50×70 cm ramme med et flot sort-hvid fotografi hænger over en vintagekommode. Eller måske en gang hvor en række af plakatrammerne skaber en levende fortælling med rejseplakater fra dine yndlingsdestinationer. Mulighederne er uendelige, og det er netop, hvad der gør 50×70 cm rammer til et populært valg.

Populær 50x70 hvid ramme med plexiglas til indramning af plakater
Stilfuld egetræsramme med plexiglas i 50x70 cm

Rammer til plakater i 70×100 cm

Hvis du leder efter noget, der virkelig kan fylde rummet ud og skabe wow-effekt, er det ikke usandsynligt, at du overvejer en ramme til din plakat på hele 70×100 cm. Det er i sagens natur den perfekte størrelse for dig, der har en stor plakat, som fortjener al den opmærksomhed, den kan få. Men det kan faktisk også være en mulighed for dig, der har en plakat på 50×70 cm eller lidt større, og som har forelsket sig i idéen om en passepartout til at omkranse og fremhæve motivet.

Er du i tvivl, om den helt store ramme er den rigtige størrelse til dig, så lad os fortælle, hvad en plakatramme på 70×100 cm er helt fantastisk til. Nemlig at fortælle de store historier. Har du et landskabsfoto, du elsker, eller en kunstplakat, der får dig til at føle noget særligt? 70×100 cm giver dig muligheden for at vise dine yndlingsmotiver frem på bedste vis. Den er også ideel til at skabe et centralt fokuspunkt i et rum. Forestil dig et stort, farverigt kunstværk i stuen eller en imponerende fotoplakat i entréen. Den store størrelse gør, at billederne virkelig kommer til deres ret.

Og husk; uanset om du hænger din plakatramme alene eller som del af en større billedvæg, kan en 70×100 cm ramme virkelig sætte prikken over i’et i din indretning. Det er en måde at vise, hvad der betyder mest for dig i kæmpestor skala.

Massiv bambusramme 70x100 plexiglas
Mørk massiv egetræ ramme plexiglas 70x100

Ramme til plakat – A1 og A2

Når du skal vælge den perfekte ramme til din plakat, dukker A-størrelserne ofte op som en del af beslutningsprocessen. A1 og A2 er særlige i den forstand, at de følger et internationalt standardiseret målesystem, som gør det nemt at forstå størrelsesforholdene, uanset hvor i verden du befinder dig. A1 rammer måler 594 x 841 mm, og A2 rammer er 420 x 594 mm.

Men hvad er det, der gør A-størrelserne så anvendelige? Og hvornår vælger man dem frem for de mere traditionelle mål som 50×70 cm eller 70×100 cm?

Som udgangspunkt er A1 og A2 især populære i kontorlandskaber, uddannelsesinstitutioner og andre offentlige rum, hvor deres proportioner passer perfekt til præsentationer og informationsplakater. De standardiserede størrelser gør det let at planlægge layout og design, da du kan være sikker på, at størrelserne passer sammen, hvis du ønsker at skabe en samling af plakatrammer på samme væg. Uanset hvad giver de standardiserede størrelser dig en fantastisk fleksibilitet til at udtrykke dele dine historier og informationer gennem dine plakater.

A1 rammer på billedvæg

Farve- og materialevalg – hvad skal du vælge?

Når du har besluttet dig for den rette størrelse på din plakatramme, er næste skridt at vælge farve og materiale. Og faktisk er det valg næsten lige så vigtigt som størrelsen, da det rigtige valg kan forstærke billedets udtryk og sikre, at rammen passer ind i dit hjem. Farven på rammen kan enten komplementere billedet indeni eller skabe en kontrast, der fremhæver visse elementer. En klassisk sort ramme tilbyder tidløs elegance, som kan fremhæve både farverige og sort-hvide billeder. En hvid ramme kan skabe en følelse af lethed og friskhed, som er ideel til minimalistiske eller lyse rum – eller som en form for ’usynlig’ indramning.

Plakatrammens materiale spiller også en rolle. Trærammer, fx egetræ eller bambus, bringer naturen indenfor og tilføjer en følelse af varme og ro. Aluminiumsrammer giver et mere råt og strømlinet look, der kan komplementere en stilren eller industrielt inspireret indretning.

Husk på, at rammen ikke kun er en beskyttelse for dit billede, men også en udvidelse af det. Den skal afspejle din personlige stil og komplementere både billedet og rummet, den skal hænge i. Overvej derfor rummets farvepalet, teksturer og generelle stemning, når du vælger din ramme. Er rummet præget af varme, naturlige materialer, eller har det en køligere, mere minimalistisk tone? Dit valg af ramme kan enten skabe en følelse af sammenhæng eller tilføje et spændende, kontrastfyldt element til dit hjem.

I sidste ende handler valget af farve og materiale til din plakatramme om at skabe balance. Det er en fin kunst at vælge en ramme, der både fremhæver billedet og samtidig bliver en integreret del af rummets samlede udtryk. Tag dig tid til at overveje dine muligheder og husk, at det perfekte valg er det, der taler til både dit hjerte og dit hjem.

FAQ: Spørgsmål og svar om valg af ramme til plakat

Vi har forsøgt at komme omkring det hele i artiklen her, men måske sidder du alligevel tilbage med spørgsmål til valget af ramme til plakat. Eller også har du bare brug for en opsummering. Uanset hvad har vi samlet de mest almindelige spørgsmål om rammer til plakater herunder.

Kan du ikke finde det svar, du har brug for, er du altid velkommen til at kontakte os på kundeservice@printogrammer.dk eller på (+45) 8044 1630

Hos Print & Rammer tilbyder vi en bred vifte af rammestørrelser for at imødekomme de flestes behov.

De mest populære rammer til plakater er 50×70 cm og 70×100 cm, men vi har også A1 (594 x 841 mm) og A2 (420 x 594 mm) rammer, der er populære i mere standardiserede og formelle rum, fx uddannelsesinstitutioner eller kontorlandskaber.

Valget af ramme afhænger af flere faktorer, fx plakatens størrelse, hvor den skal hænge og den omgivende indretning.

Generelt bør en ramme komplementere både billedet og rummet uden at overtage scenen. En god tommelfingerregel er at vælge en ramme, der harmonerer med plakatens størrelse og farver samt rummets stil. Det vil sige – har du for eksempel en naturlig indretning med lyse træsorter, så gå efter en ramme i træ. Har du en mere klassisk indretning og ønsker du ikke at rammerne skal skille sig ud, så overvej sorte rammer i enten træ eller aluminium.

Er du i tvivl om, hvilken ramme du skal vælge helt generelt, kan du også læse vores artikel “Guide: Vælg den rigtige ramme til billeder

A-størrelser følger et internationalt standardiseret målesystem, hvilket gør dem velegnede til præsentationer og informationsplakater i mere formelle eller offentlige rum. Deres standardiserede proportioner gør det nemt at skabe et sammenhængende layout.

Ja, at vælge en større ramme end din plakat og bruge en passepartout kan være en fantastisk måde at fremhæve dit billede på. Det tilføjer en ekstra dimension og kan gøre, at plakaten virker mere markant på væggen.

En passepartout fungerer som en visuel pause, en slags frit rum mellem plakaten og rammen. Det er særligt effektivt, hvis rammen skal hænge på en væg, hvor der også er mange andre billeder eller plakater.

Du er altid velkommen til at kontakte os for personlig vejledning og support. Vores team er klar til at hjælpe dig med at træffe det bedste valg for dit billede og dit hjem. Du kan nå os via e-mail på kundeservice@printogrammer.dk eller telefonisk på (+45) 8044 1630.

Ja, du kan altid bytte din ramme, hvis du skulle fortryde dit køb. Det gør du ved at udfylde vores returformular, som du finder i vores handelsbetingelser, eller ved at sende os en mail på kundeservice@printogrammer.dk.

Ja, som udgangspunkt kan du godt printe dine billeder i størrelsen 70×100 cm. Men det er vigtigt, at du er opmærksom på, om kvaliteten er god nok. Medmindre du har skudt billederne med et professionelt kamera, er det ikke sandsynligt, at de kan printes i så stor en størrelse ud at blive pixeleret.

Er du i usikker på, om kvaliteten af dit fotografi er god nok til at blive fremkaldt, så tøv ikke med at kontaktes os. Vores kundeservice kan helt sikkert svare på spørgsmålet for dig. Du kan skrive på kundeservice@printogrammer.dk eller ringe på (+45) 8844 1630.