Flyt dine minder fra
mobilen ind i dit hjem

Design dit eget billede Se alle rammer

Flyt dine minder fra
mobilen ind i dit hjem

Design dit eget billede Se alle rammer

Fremkald billeder direkte i vores webshop

Print på papir

Print på flot kvalitetspapir med mulighed for indramning.

Gå videre

Print på lærred

Print på bomuldslærred med mulighed for indramning.

Gå videre

Flotte rammer til dine minder

Sorte rammer i aluminium

Rammer i forskellige farver

Hos Print & Rammer har vi samlet et sortiment af billedrammer i klassiske farver og materialer, der gør det muligt for dig at finde præcis, hvad du har brug for – nemlig:

  • Sorte rammer
  • Hvide rammer
  • Egetræsrammer
  • Aluminiumsrammer
  • Bambusrammer
  • Ege-look rammer
Se alle vores rammer

Vælg en ramme der passer til dig

Med vores sorte rammer kan du skabe en grafisk og stilren indramning, der fremhæver dine minder på bedste vis. Den sorte kant er populær til både sort/hvid billeder og billeder i farve, og den passer til de fleste hjem. Ønsker du derimod en blød kant på dine billeder, der giver en følelse af lethed i rummet, er vores hvide rammer oplagte.

Drømmer du om at tilføje en mere klassisk og industriel kant til dine motiver, kan du tage et kig på vores aluminiumsrammer. Alternativt kan du gå i den modsatte og varmere boldgade og vælge rammer i egetræ, bambusrammer eller ege-look rammer. Du finder alle vores trærammer her.

Print & Rammer – en del af Hoei Denmark-familien

Engang var fotografiet en sjælden skat, der fangede livets vigtige øjeblikke. I dag er fotografering allemandseje, og vi dokumenterer vores liv med telefoner og tablets fra morgen til aften. Det er en fantastisk mulighed for at fange de øjeblikke, der betyder noget. Men samtidig medfører den digitale omvæltning, at vores bedste minder forsvinder i mængden af billeder på skærmen.

Som en del af Hoei Denmark, der gennem mange år har produceret rammer af høj kvalitet, er det vores ønske at rykke minderne fra mobilen til væggen. Med få klik kan du forvandle dine mest betydningsfulde billeder til smukke prints indrammet i elegante Hoei rammer.

Under Print Selv har du mulighed for at fremkalde dine billeder i præcis den størrelse, du ønsker. Vælger du en ramme til dine billeder, sørger vi for en flot indramning, så dine minder er klar til at blive vist frem, så snart du modtager dem.

Fremkald dine billeder her
Massive egetræsrammer i flere størrelser
Sorte rammer i aluminium
Aluminiumsrammer i sølv fra Print & Rammer

Rammer i god kvalitet til en fair pris

Hos Print & Rammer er kvalitet ikke kun et løfte, men en arv. Fordi vi har generationer af erfaring i ryggen, kan vi tilbyde et håndværk og en passion, du ikke finder mange andre steder. Med vores rammer er dine billeder sikret den bedste indpakning – og det til en fair pris.

Når vi siger ‘fair pris’, mener vi, at der er sammenhæng mellem den pris, du betaler, og den kvalitet, du modtager. Vi ønsker ikke at gå på kompromis med kvaliteten, og derfor er vores rammer ikke de billigste på markedet. Kvaliteten er til gengæld noget af det bedste, du kan finde – og det uden at vi har skruet prisen op. Den gode pris kan vi holde, fordi vi producerer rammerne selv i Hoei Denmark. Der er derfor ikke noget fordyrende mellemled.

Har du spørgsmål til kvaliteten eller prisen, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på kundeservice@printogrammer.dk, hvor vores medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig.

Billedvæg i stuen. Rammer fra Print & Rammer.
Personlig billedvæg med billedrammer fra Print & Rammer

En ramme til enhver smag

Rammer går under mange forskellige betegnelser. Billedrammer, fotorammer, plakatrammer eller bare rammer. Uanset hvilket ord du bruger, når du leder efter en ramme, så finder du helt sikkert en ramme, du kan lide her hos os.

Vores udvalg inkluderer alt fra klassiske rammerstørrelser i 9×12 cm, 10×15 cm og 13×18 cm, som egner sig til små portrætter, til store plakatrammer i de populære størrelser på 50×70 cm, 60×80 cm eller 70×100 cm. Du finder også både A1 rammer, A2 rammer, A3 rammer, A4 rammer og A5 rammer i vores sortiment, så det burde være muligt at finde netop den ramme, du har brug for.

Har du brug for hjælp til at vælge den rette størrelse til dit billede, skal du ikke tøve med at kontakte os. Som du kan se i anmeldelserne herunder, lægger vi os i selen for at tilbyde en god service til alle vores kunder.

Nem bestilling og hurtig levering

Nem bestilling og hurtig levering, så det kan klart anbefales.

Mogens Jensen / Trustpilot

Fantastisk service og hjælpsomhed

Fantastisk service og hjælpsomhed, Stor anbefaling herfra. Meget nærværende og løsning orienteret service med at få ønskede billeder til at blive til virkelighed […]

Daniel Kjær Sørensen / Trustpilot

Unik service

Kundeservice – det har de helt styr på her 😊

Du skal lede længe efter en mere imødekommende og løsningsorienterede kundeservice, end deres. Deres produkter – de er naturligvis også i orden.

Therese Møller / Trustpilot

Andre populære rammestørrelser

Der findes nogle typiske rammestørrelser, der egner sig godt til blandt indramning af billeder. Det gælder for eksempel rammer på 18×24 cm eller rammer på 30×40 cm. Når du fremkalder dine billeder i vores print selv-system, vælger du en størrelse og uploade billedet. Herefter kan du tilpasse og tilskære, så det matcher den valgte størrelse. Måske har du bruge for de ekstra centimeter i en ramme på 20×30 cm, 30×45 cm eller 40×50 cm (det afhænger også lidt af dit billedformat). Måske passer det dig helt perfekt, at du lige kan skære bunden eller toppen af billedet.

Har du mange billeder på din telefon, som du har skåret til for at tilpasse det til de sociale medier, så har vi også forskellige kvadratiske rammer i vores sortiment. Vi har  små rammer på 20×20 cm, mellemstore rammer på 30×30 cm og store kvadratiske rammer på 40×40 cm

Billedvæg skabelon

Få indrammet dine billeder

Hos Print & Rammer er det vores ønske at hjælpe kunderne med at få deres minder op på væggen. Derfor kan du ikke kun købe rammer hos os – du kan også fremkalde dine billeder og få dem rammet ind.

Du kan vælge at få printet dine billeder på ægte italiensk bomuldslærred, eller vi kan fremkalde billederne på flot fotopapir af høj kvalitet. Uanset hvad du vælger, kan du få indramning med i købet. I fremkaldelsesprocessen vælger du bare den ramme, du gerne vil have billederne indrammet i. Indramning af billeder koster et lille gebyr. Vil du gerne spare pengene, kan du i stedet lægge rammerne i kurven separat.

Alle vores rammer er lavet med et enkelt system til indramning, så det er let for dig at ramme dine billeder ind.

Gratis fragt ved køb over 350 kr.

Hos Print & Rammer tager vi hånd om dine minder fra det øjeblik, du uploader dem, til de ankommer til dit hjem. Vi sender mandag til fredag og vælger omhyggeligt den mest passende fragtløsning til dine varer, uanset om det er via GLS, TNT/FEDEX eller kurer.

Leveringstiden er typisk 1-3 dage for vores rammer og galleri, mens print-ordrer vil blive leveret inden for 3-8 arbejdsdage. Du kan altid følge din pakkes rejse via det track and trace nummer, du får tilsendt.

Vi ved, at det er spændende at vente på dine nye vægdekorationer, og derfor tilbyder vi gratis fragt ved køb over 350 kr. Det er vores lille måde at sige tak på.

Så… nu er det tid til at give dine minder det hjem, de fortjener. Udforsk mulighederne, oplev kvaliteten af vores Hoei rammer og lad os hjælpe dig med at skabe en samling af print, der vil vare i mange år fremover. Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så tøv ikke med at kontakte vores kundeservice. Vi vil hellere end gerne hjælpe dig.

FAQ: Find svar på dine spørgsmål

Herunder har vi samlet svar på en række af de spørgsmål, vi oftest møder om både rammer, print af billeder og Print & Rammers services. Kan du ikke finde det svar, du leder efter, skal du ikke tøve med at kontakte os.

Du kan skrive på kundeservice@printogrammer.dk eller ringe på (+45) 8844 1630.

Hvordan vælger jeg den rigtige ramme til mit motiv?

Der er forskellige ting, du kan overveje, når du skal finde ud af, hvilken ramme der passer bedst til dit motiv. Først og fremmest bør du tage et kig på dit hjem og det rum, rammerne skal hænge i. Vil det passe med rammer i træ, eller skal du hellere overveje sorte, hvide eller sølvfarvede rammer?

Derefter kan du med fordel tænke på, hvilket udtryk du ønsker dig. Aluminiumsrammer har en smal profil og giver et råt og industrielt look, mens vores rammer i træ har en bredere profil. Det gælder både bambusrammer, egetræsrammer og sorte og hvide rammer.

Kan du ikke vælge på baggrund af farverne i din indretning, kan du også tage et kig på selve motivet. Vores sorte rammer passer eksempelvis rigtige godt til sort/hvide billeder eller til grafiske motiver. Egetræsrammerne er flotte sammen med naturmotiver, og både de hvide rammer og vores sølvrammer er gode, hvis du gerne vil have en ramme, der ikke gør for meget væsen af sig selv.

Svarer rammernes mål til målet på mine billeder?

Ja. De mål du kan se på den enkelte ramme, er de synlige mål. Altså målene på selve glasset. Det er derfor de mål, der skal passe med målene på dit billede.

Under hvert produkt kan du se bredde og dybde på rammens profil, så du kan regne ud, hvor stor rammen er i sin helhed.

Hvordan hænger jeg rammerne op?

Alle vores rammer kommer monteret med beslag til ophængning på søm eller skrue. De kan hænge både vandret og lodret. 

Vil du gerne undgå at lave huller i væggene, når dine rammer skal hænges op, kan du bruges klæbesøm fra tesa®. Klæbesømmene er justerbare og hæfter sikkert på strukturerede overflader som for eksempel tapet.

Kan jeg bytte mine rammer, hvis jeg ikke er tilfreds?

Ja, du kan sagtens bytte dine rammer, hvis du af den ene eller anden grund ikke ønsker dem alligevel. Vi har 30 dages fuld returret.

Fortrydelsesfristen løber fra den dag, du modtager dine varer. Modtager du dine varer over flere omgange, gælder fortrydelsesfristen fra den dag, du modtager din sidste vare.

Ønsker du at returnere en vare, kan du skrive til os på kundeservice@printogrammer.dk. Du kan også bruge vores fortrydelsesformular, som du finder nederst på siden med vores handelsbetingelser.

Har I nogle billige rammer?

Hos Print & Rammer vægter vi kvalitet højt, og det betyder, at du ikke finder de billigste rammer hos os. Når det er sagt, får du rammer i virkelig god kvalitet til en skarp pris. Vil du gerne have billige rammer, kan vi anbefale dig at tage et kig på vores aluminiumsrammer, hvor priserne starter ved 44 kr.

At vi kan holde en høj kvalitet i kombination med fair priser skyldes, at vi selv producerer rammerne i Hoei Denmark. Der er derfor ikke noget fordyrende mellemled.

Kan jeres rammer hænge både vandret og lodret?

Ja, vores rammer kan hænge både vandret og lodret. Alle de små rammestørrelser er desuden lavet med en bagstøtte, så de også kan stå på bordet eller på en hylde.

Hvor hurtigt sender I rammerne?

Vi sender vores rammer fra dag til dag, hvilket betyder, at du modtager dem allerede inden for 1-3 hverdage. Har du bestilt fremkaldelse af billeder, tager det dog lidt længere tid, da processen her kræver lidt mere. Her kan du forvente en leveringstid på 3-8 hverdage.

Hvad koster det at få sendt en ramme?

Levering koster fra 35 kr. Køber du for mere end 350 kr., giver vi fragten.

Hvor hurtigt sender I en billedfremkaldelse?

Det tager lidt længere tid at fremkalde billeder end at plukke en ramme fra lageret. Derfor tager det som udgangspunkt mellem 3-8 hverdage, før du modtager dine billeder fra os.

Kan jeg bytte de billeder, jeg har fået fremkaldt, hvis jeg ikke er tilfreds?

Nej. Hvis du får fremkaldt dine billeder på enten fotopapir eller lærred, er det ikke muligt et returnere dem, da det er en vare, vi fremstiller specielt til dig. Du kan læse mere om denne regel i Forbrugeraftalelovens §18, stk. 3.

Er du utilfreds med kvaliteten på dine billeder, anbefaler vi dog, at du kontakter os, så vi kan forsøge at finde en løsning.