Skab en visuel fortælling med billeder
Hos Print & Rammer kan vi hjælpe med at forvandle jeres vægge til en fortælling om virksomhedens dna, kultur og værdier. Uanset om det er snapshots fra dagligdagen, billeder fra jeres egen marketing eller noget helt tredje, kan vi skabe kunst, der spejler jeres unikke identitet. Har I allerede billeder på lager, forvandler vi dem hurtigt til smukke værker. Mangler I derimod lidt inspiration, sender vi gerne en fotograf, som kan fange lige præcis dét, der gør jer specielle. Som noget nyt, kan vi også skabe unikke motiver som er skræddersyet til jeres ønsker og indretning.
Vi tilbyder altså at printe flotte kunstværker på lærred eller som indrammede plakater, der kan være med til at skabe en behagelig og inspirerende atmosfære i virksomhedens lokaler. Det er en fantastisk måde at forkæle medarbejderne på og skabe et miljø, hvor kreativitet og trivsel kan blomstre.
Har I brug for hjælp til at vælge de helt rigtige billeder, eller ønsker I sparring om, hvordan kunst bedst kan understøtte jeres virksomhedskultur? Vores indretningskonsulent står klar til at designe et unikt og personligt udtryk, der løfter både rummets æstetik og medarbejdernes trivsel.
Mennesket i centrum
Billeder af medarbejderne betyder meget for førstehåndsindtrykket og skaber:
- Tillid
- Troværdighed
- Genkendelighed
Uanset om I vælger glimt fra hverdagen eller portrætter af holdet, fortæller billederne en historie, der gør det lettere for både kunder og kolleger at mærke, hvem I er.
Historier fra hverdagen
Billeder fra jeres arbejdsdag fortæller mere end ord og skaber:
- Autenticitet
- Faglighed
- Indsigt
Uanset om det er snapshots fra møder, detaljer af jeres håndværk eller øjeblikke i marken, fortæller hverdagsbillederne en historie, der giver besøgende en ægte fornemmelse af jeres virksomhedskultur.
Kunst kan bruges mange steder
Hos Print & Rammer hjælper vi dig med at omdanne din vision til kunst, der understreger virksomhedens fortælling. Alt efter placering og design kan både lærredsprint og indrammede plakater tjene forskellige formål.
Mødelokaler
I mødelokalerne kan kunst på væggene bidrage til at sætte tonen for professionelle samtale, og de kan inspirere både kunder og medarbejdere.
Et omhyggeligt udvalgt lærredsprint af virksomhedens tidligste dage eller vigtige milepæle kan give stolthed blandt medarbejderne og visualisere historien for kunder og forretningspartnere.
Kontorer
Personlige kontorområder kan udsmykkes med kunst, der reflekterer virksomhedens kerneværdier eller vision. For eksempel kan en serie af plakater, der illustrerer virksomhedens rejse eller kulturelle værdier, motivere medarbejdere og styrke den interne kultur.
Foyer og reception
Førsteindtrykket er afgørende, og foyerens eller receptionsområdets kunst kan spille en stor rolle i, hvordan besøgende opfatter jeres brand.
Kunstværker, der fremhæver virksomhedens produkter, succeser eller partnerskaber, kan skabe en indbydende og professionel velkomst.
Gangarealer
Gangarealer er ideelle til at skabe en visuel fortælling om virksomheden. Skab en kronologisk eller tematisk række af billeder, der viser virksomhedens vækst, teamaktiviteter eller samfundsengagement.
Det fungerer ikke bare som dekoration af ellers tomme vægge, men fortæller også en sammenhængende historie til alle, der går forbi.
Få hjælp til at bestilleStore fortællinger med store print
Størrelse betyder noget, når det gælder visuel påvirkning. Hos Print & Rammer kan vi lave lærredsprint helt op til 150×400 cm, hvilket giver jer mulighed for at skabe iøjnefaldende billeder, der fanger opmærksomheden. Store prints er ideelle til at fylde store vægflader i foyers, konferencelokaler eller hovedkontorer, hvor de kan fremvise alt fra detaljerede landskabsbilleder til stærke, visuelle fortællinger om jeres virksomhed, dens mission og dens bedrifter.
Kontakt os på (+45) 8844 1630 for en snak om, hvordan vi sammen kan skabe effektfulde visuelle udtryk, der understreger historien om jeres virksomhed.
FAQ: Spørgsmål og svar om B2B udsmykning
Herunder har vi samlet de mest almindelig svar i forbindelse med skræddersyede print til udsmykning af kontorer og virksomheder. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på (+45) 8844 1630 eller kundeservice@printogrammer.dk.
Som standard tilbyder vi papirprint på 260 grams FineArt satinpapir med en mat overflade eller lærredsprint på ægte italiensk bomuld á 290 gram. Bomuldslærredet er overfladebehandlet for optimal farvegengivelse og holdbarhed.
Derudover har vi et bredt udvalg af billedrammer og svæverammer.
Ønsker du print på andre materialer, er du velkommen til at kontakte os. På vores værksted i Aarhus løser vi mange forskelligartede opgaver, og det er ikke usandsynligt, at vi også kan løse din.
Hvis I ikke har egne billeder, kan vi sende en fotograf, der kan komme ud og tage billeder, der passer til jeres behov. Billederne kan derefter bruges til at skabe personlig og meningsfuld vægkunst, der fortæller en unik historie om jeres virksomhed.
Hvis du allerede har billederne, der skal printes, er det enkelt og let at gøre dette i vores print selv-system. Har du brug for hjælp til at definere størrelser og vurdere billedernes kvalitet, kan du kontakte os på (+45) 8844 1630 eller kundeservice@printogrammer.dk, så hjælper vi jer videre.
Når billeder og størrelser er valgt, producerer vi det hele på vores værksted i Aarhus og derefter sender vi det til jer. Leveringstiden på denne type bestillinger er typisk 5-8 arbejdsdage.
Absolut. Vi kan lave lærredsprint op til 150×400 cm, og de er perfekte til at skabe opsigtsvækkende visuelle displays til specielle begivenheder. De kan bruges til alt fra produktlanceringer til firmafester og konferencer.