Mørk egetræsramme i A3 – med plexiglas
Vores mørke egetræsrammer har en flot og varm finish, der giver billedrammerne et eksklusivt udtryk. Det gælder også vores A3 ramme i mørk eg. Her får du en massiv profil omkring dit billede, der måler 12 mm i bredden og 18 mm i dybden. Det er stort nok til at understrege dit motiv på flotteste vist, men samtidig stjæler rammen ikke fokus – den giver bare dit motiv dét ekstra.
A3 er en populær størrelse, når det kommer til rammer, og derfor har vi et bredt udvalgt af A3 rammer. Størrelsen kan anvendes til mange forskellige ting både professionelt og personligt, og du går ikke galt i byen, hvis du vælger en mørk A3 ramme i egetræ.
Indram dine egne motiver
Som sagt er A3 en populær størrelse, og det betyder, at mange af de billeder, du har på din telefon, vil kunne tilpasses, så de matcher en A3 ramme i mørk eg. Hvis du bruger vores print selv-løsning, kan du uploade dine billeder direkte fra mobilen og skære dem til i vores program. Derefter kan du sende dem til print og vælge den ønskede ramme – så klarer vi indramningen.
Den mørke A3 egetræsramme kommer med plexiglas, hvilket giver dig en billedramme, som er egnet til at hænge mange forskellige steder – også steder med stor trafik. Skulle rammen ved et uheld falde på jorden, vil glasset nemlig ikke knuses.