A4 træramme i ege-look og med plexiglas
Vores ege-look ramme i træ er lavet af fyrretræ og belagt med en flot, autentisk folie, der ligner lyst egetræ. Folien er valgt for at give dig mulighed for at få stilrene trærammer, der ligner hinanden fra gang til gang. Du undgår variationer i træet – både farve- og årermæssigt – og samtidig slipper du får, at træet ændrer farve over tid.
Denne A4 træramme er lavet med plexiglas. Det skyldes, at plexiglas er let og brudsikkert, hvilket gør det ideelt til rammer, der hænge i områder med øget risiko for skader – fx på børneværelset eller i en institution. Glasset giver en klar og skarp visuel gengivelse af indholdet og beskytter det mod UV-stråler, der kan falme farver over tid.
Er du nysgerrig på det resterende udvalg, finder du alle vores A4 rammer her.
Print dine billeder eller brug rammen til tegninger
Vores populære A4 trærammer på 21×29,7 cm kan bruges til mange forskellige ting. Du kan for eksempel fremvise dine billeder eller børnenes tegninger med stil og samtidig beskytte dem mod støv, ridser og andre skader. Hæng rammen op på væggen eller brug den medfølgende bagstøtte til at placere den på en skænk, et skrivebord eller en reol.
Vil du fremkalde dine billeder, kan vi hjælpe dig. Vi printer billeder på vores eget værksted i Aarhus, og vi rammer dem også gerne ind, hvis du vil modtage dit billede klar til ophængning. Uanset om det er et familieportræt, en udsigt eller et stemningsbillede, vil vores A4 træramme med plexiglas give det den opmærksomhed, det fortjener.
Og har du brug for gode råd til, hvordan du ellers kan bruge A4 rammer, så kan du med fordel læse denne artikel: A4 rammer giver dig et hav af muligheder.